Hjemrejsedag giver sved på panden

Foto: TV ØST

Tusindvis af bilister har taget bilen på sommerferie. I dag skulle mange af dem så hjem igen. Og mens den seneste uge mest har budt på regn, så foregik den store hjemrejsedag i højt solskin.

I dag er første store hjemrejsedag for det danske feriefolk, og det gav travlhed over Storebæltsforbindelsen.

- Vi forventer 42.000 bilister gennem betalingsanlægget i dag, og vi er allerede foran prognosen, så måske bliver det omkring 44.000, siger Jens Kjær Nielsen, som er chef for betalingsanlægget i A/S Storebælt.

Normalt giver de store rejsedage travlhed tidligt på dagen, men i dag har bilisterne bredt sig ud over hele dagen.

- Jo bedre vejr det er, jo senere kommer de, for så skal de lige have det sidste af ferien med. Havde det nu været regnvejr i dag, havde vi set et langt tidligere peak, siger Jens Kjær Nielsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App