Det vi har sammen

Hjemmeværnsmand løsladt i sprængstofsag

Foto: TV ØST

En 58-årig hjemmeværnsmand fra Mørkøv er blevet løsladt i en sag. hvor han er sigtet for at opbevare 103 kilo sprængstof.

Retten i Holbæk har løsladt en 58-årig hjemmeværnsmand, som har siddet varetægtsfængslet siden begyndelsen af juli. Det skriver Nordvestnyt.

Manden blev anholdt, fordi der på hans landejendom ved Mørkøv i nordvestsjælland blev fundet 103 kilo sprængstof.
Han er dog fortsat sigtet for at opbevare sprængstofferne.

Skulle bruges til prøvesprængninger

Dommeren i Holbæk vurderede, at sprængstofferne ikke var opbevaret så usikkert, som politiet i første omgang havde lagt op til, og så mente dommeren heller ikke, at den sigtede hjemmeværnsmand havde haft planer om at sælge krudtet videre.

Den 58-årige mand har forklaret til Nordvestnyt, at sprængstofferne skulle bruges til prøvesprængninger på Jægersborg Sprængningsterræn.

Manden er i øvrigt blevet fyret som orsyningsbefalingsmand i Hjemmeværnet på grund af sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App