Hjælpeorganisation meldes til politiet

Foreningen Gambias Venner anmeldes onsdag til politiet for bedrageri. Indsamlede penge er aldrig nået frem. Foreningens formand, der er fra Næstved, afviser kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er rystet over anklagerne omkring pengesagerne, og jeg mener ikke, at der er hold i dem. Det siger tømrermester John Møller, Næstved. Han er formand for organisationen Gambias Venner, som nu bliver meldt til politiet.

Politianmeldelsen sker efter at TV2 har opsøgt 22 børn i Gambia, hvis skolegang burde være betalt af danske faddere via foreningen. Besøget viste, at 20 af børnene enten ikke har fået deres penge eller også viser det sig, at de ikke går på de skoler, som de skulle gå på ifølge Gambias Venners egne lister. 

Oplysningerne får nu et tidligere bestyrelsesmedlem til at politianmelde sagen. Han og andre tidligere bestyrelsesmedlemmer mener  at mindst 300.000 kroner fra danske faddere,  ikke er blevet udbetalt til børnene i Afrika.

John Møller siger, at anklagerne er et resultat af en intern splid i foreningen, og at han sammen med sin kone, der er sekretær i foreningen, nu vil sørge for at undersøge sagen til bunds. 

 


Nyhedsoverblik