Hjælp til selvhjælp

Politiet afviste at sende patrujlevogn og bad anmelderne om selv at jage biltyve på flugt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til fredag overnattede Martin Dühring og hans mor Dorit Dühring i deres sommerhus nord for Korsør.

Da Martin Dühring var på vej i seng, hørte han nogen gå rundt foran det åbne vindue - og få meter fra vinduet kan han se tre-fire personer, der er i gang med at bryde ind i moderens bil, fortæller han til Ekstra Bladet.

Marin Dühring hører én af personerne sige, at "der kun er to personer i huset, så dem kan vi sagtens klare, hvis der sker noget".

Det får Martin Dühring til at ringe 112, og vagthavende fortæller, at der er en politipatrulje lige i nærheden.

Ti minutter senere er patruljen dog stadig ikke dukket op, og Martin Dühring ringer igen til politiet.

Denne gang er meldingen en helt anden:

- Vagthavende fortæller mig, at de ikke kan komme, fordi de allerede har anholdt en person ved et andet indbrud på vejen. Men at jeg bare skal tænde lyset i huset og gå ud og råbe efter dem, så skal de nok løbe væk, genfortæller Martin Dühring til avisen.

Heldigvis stak biltyvene af, men dagen efter kom Martin Dühring i tvivl om, om det var klogt at følge politiets råd:

- Man ved jo aldrig om de har kniv, pistol eller andre våben, siger Martin Dühring.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Martin Dührings gengivelse af historien. Men politiinspektør Thorkild Steen Jensen mener ikke, det er uansvarligt at råde en borger til selv at skræmme en gruppe biltyve væk.


Nyhedsoverblik