Hizb ut-Tahrir har ikke mange støtter i Slagelse

Formanden for foreningen Nordbyens Kultur- og Fritidsklub mener ikke, at der er mange støtter til Hizb ut-Tahrir i Nordbyen, som byrådsmedlem ellers påstår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 14. oktober holdt foreningen Hizb ut-Tahrir konference på Slagelse Bibliotek. Men hvorfor konferencen skulle holdes i Slagelse, vides ikke. Det skriver Sjællandske.

I et læserbrev til Sjællandske har byrådsmedlem  i Slagelse Kommune, Bjørn Olsen (DF) skrevet:

- Jeg synes, man skulle tage et kig på Nordbyen. For der må jo være nogle grupper, som støtter op om Hizb ut-Tahrir, siger han.

Bjørn Olsen nævner desuden i flæng Nour el-Hak, som er en 22 år gammel forening fra Slagelse, som skulle støtte og være søsterforening til Hizb ut-Tahrir.

 

Nægter at være i forbindelse med Hizb ut-Tahrir

Talsmand for Nour el-Hak, Walid Al-Madfah, nægter, at der er forbindelse mellem dem og Hizb ut-Tahrir.

- Nour el-Hak er en forening her i Slagelse, og vi har intet at gøre med Hizb ut-Tahrir, fastslår Walid Al-Madfah til Sjællandske.

Hos foreningen Nordbyens Kultur- og Fritidsklub benægter de også et hvert kendskab til Hizb ut-Tahrir, der på arabisk betyder Befrielsespartiet.

- Jeg vil tro, at de fleste af mændene herude er medlem af fritidsklubben. Jeg kender i hvert fald ikke til nogen, som støtter Hizb ut-Tahrir, siger Hussein El-Khodr, formand for Nordbyen Kultur- og Fritidsklub.

Hussein El-Khodr, der tidligere har været medlem af Nour el-Hak, fortæller, at foreningen ikke er særlig politisk.

- Det er en helt almindelig forening. Vi lærer de unge om det danske samfund og de regler, vi har her, siger han.


Nyhedsoverblik