Historisk dom for fodboldvold

Den fodboldtilskuer der 9. juni overfaldt Lolland-Falster Alliancens målmand blev torsdag eftermiddag dømt for grov vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilskueren løb på banen kort før kampen blev fløjtet af, og sprøjtede tåregas i øjnene på Lolland-Falster Alliancens målmand.

Det takserede dommeren i byretten i Roskilde i dag til 60 dages fængsel. Anklageren Christian Schrøder er tilfreds med dommen.

-Jeg synes den sender et klart signal om at sådan en adfærd ikke er acceptabel, siger han.

Dommen er så vidt TV2 ØST har kunnet få oplyst den første af sin slags i Danmark.

Den dømte 22-årige mand blev løsladt efter dommen i dag. Han har nemlig allerede siddet varetægtsfængslet i 6 uger.

 


Nyhedsoverblik