Det vi har sammen

Hip højskole

Foto: TV ØST

Mens højskolerne rundt om i landet må kigge langt efter interesserede elever, så er sagen en anden på Gerlev Idrætshøjskole. Her har forstanderen sat Grundtvig i baggrunden til fordel for nye, smarte trends.

Nye idrætslinjer med masser af dans, street og adventure trækker de unge til. Det har fået højskolens elevtal til at stige med omkring 80 procent. 

 - Vi prøver at gå efter, hvor de unge har deres intresser. Man kan sige, det er de trendy ting, vi går efter, siger forstander for Gerlev Idrætshøjskole, Finn Berggren.

Fremgangen i Gerlev kommer samtidig med, at højskoler landet over har problemer med at få elever nok. Men i Gerlev har de gemt Grundtvig lidt ad vejen for at give plads til det moderne.

I i disse dage er det StreetCamp på Gerlev Højskole, hvor eleverne træner en blanding af prakour, freerunning og urban tricking.

Det handler i bund og grund om at bevæge sig over forhindringer i byen så effektivt som muligt med spring, sving og nogle gange tricks. Udøverne er ikke bundet af faste rammer som en gymnastiksal eller et bordtennisbord. Man kan dyrke det hvor som helst og når som helst.

Og det er åbenbart det de unge vil have.

 - Helt sikkert for du kan jo næsten alt, og du kan gøre det, hvor du vil i byen, siger Marcel Trabolt, der går i 8.klasse og er elev på StreetCamp.

Der er StreetCamp igen til sommer, og piger er også meget velkommende.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App