Herreløse dyr arver fem millioner

En enke fra Slagelse har efterladt sig en millioner arv til herreløse og mishandlede dyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tidligere lægesekretær Aase Asbo Preman boede alene i en villa på Klarinetvej i Slagelse. Hendes mand, Erik Preman, var kunstner og døde for år tilbage. Parret havde ingen børn eller nære arvinger. Derfor havde de sammen besluttet at oprette et testamente, hvor de øremærkede deres formue til Dyrenes Beskyttelse.

Naboerne i Slagelse fortæller til Ekstra Bladet, at Aase Asbo Preman ikke havde nogen stor bekendtskabskreds, og aldrig gav noget igen som tak for den hjælp hun modtog. Hun og hendes mand levede en spantansk tilværelse, hvor pengene blev sparet op til gavn for mange de syge og nødlidende dyr, der nu kan få hjælp for fem millioner kroner. 

Aase Preman havde katten Dulsi som selskab de sidste år af sit liv, og både hun og hendes mand var meget glade for dyr. Det fortæller en nær ven af parret til Ekstra Bladet. Derfor var det naturligt for dem, at efterlade deres formue på i alt 4.821.857 til en organisation, der hjælper dyr i nød.

De hårdtopsparede penge gik ind på kontoen hos Dyrenes Beskyttelse, da Aase Asbo Preman døde sidste år, 75 år gammel.

Foreningen bliver tit betænkt i testamenter. I 2004 havde Dyrenes Beskyttelse en samlet indtægt på 60 millioner kroner. Heraf kom de 41.756.000 kroner fra arv eller gaver.


Nyhedsoverblik