Det vi har sammen

Herregårde skal sætte Lolland på landkortet

Foto: TV ØST

For nogen er Lolland lig med den rådne banan, men for andre er der en masse muligheder gemt i øens mange og endnu uopdagede herregårde.

 

Når man kører rundt på Lolland og Falster gemmer der sig mange flere herregårde, end de fleste er klar over. Der er i alt 45 gårde. I dag slog Museum Lolland-Falster dørene op for en særudstilling om egnens herregårdes historie på Rewentlow-Museet ved herregården Pederstrup.

- Det, vi helt overordnet vil, er at sætte fokus på landskabet og på herregårdene. Altså åbne de skjulte stier og de herligheder, der ligger rundt omkring på Lolland, som mange mennesker ikke aner, er der, siger Michael Fager Lund, der er formand for museets bestyrelse.

Fem herregårde byder fremover offentligheden velkommen indenfor. På Herregården Knuthenlund kan besøgene opleve, hvordan ost i verdensklasse laves hele vejen fra ged til spisebord:

- I gamle dage var herregården centrum om mange menneskers liv, og det vil vi gerne tilbage og vise, at herregården kan være rammen om mange menneskers liv på en ny og moderne måde, siger herregårdsejer på Knuthenlund, Susanne Hovmand-Simonsen.

På Søllestedgård åbner en sukkerfabrik om halvandet år. Hestestalden laves om til et aktivt museum, hvor gæster blandet andet kan mødes, koge bolsjer og lave chokolade.

- Vi skal prøve at genskabe hele det liv, der tidligere var her på gården, ikke som et arbejdsliv, men som et fornøjelsesliv, der måske kan give noget lærdom til nogen og nogle følelser af, at man hører til her i området, fortæller godsejer, Claus Jørgensen.

Kulturministeren har brugt hele sin dag på sydhavsøen og er meget inspireret.

- Der sker så mange gode ting hernede - og de historier, dem vil jeg selvfølgelig fortælle til alle dem, jeg så nu møder fremadrettet, siger Uffe Elbæk.

02:12 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App