Her er danmarks varmeste badevand

Danmarks varmeste badevand finder man i disse dage på Lolland. Og særligt ét sted, hvor vandet i går blev målt til 24 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved Nakskov Fjord camping er Per Rasmussen på vej ud på dagens måske vigtigste opgave. Snart skal det vise sig hvor landets badegæster kan finde de bedste bølger at boltre sig i.

 

 - Temperaturen skal måles på en meters dybde og så skal den måles to gange og det skal være helt samme temperatur, for ellers skal den måles en tredje gang, forklarer Per Rasmussen, som er campingassistent på stedet. Han er på vej ud for at måle temperaturen på badevandet ved Hestehovedet ved Nakskov.

 

I går viste måleren hele 24 grader, og det var den højeste badevandstemperatur i hele landet. En rekord, som de havde håbet på at slå i dag. Men i dag viste måleren kun 23 grader, og dermed må Nakskov se sig slået. I Vigen Strandpark ved Roskilde nåede vandet nemlig helt op på 25 grader i dag.

 

23 grader er dog et tilfredsstillende resultat for Per Rasmussen. Nu, hvor har klaret sin opgave, håber han bare på, at vejrguderne klarer deres, så hans badegæster fortsat er glade gæster.

 

Du kan finde mere information om strandvejret både i - og uden for regionen her.

 


Nyhedsoverblik