Det vi har sammen

Socialdemokrater politianmeldt

Foto: TV ØST

Socialdemokraternes topfigur Henrik Sass Larsen og hans partifælle Tommy Kamp er nu blevet politianmeldt for at modtage stoffer og spise på café uden at betale. Det skriver bt.dk.

Efterforskningsleder hos Midt- og Vestsjællands Politi Jacob Olsen bekræfter overfor bt.dk, at politiet har modtaget en skriftlig anmeldelse og efterforsker sagen.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse og nu er ved at undersøge sagen. Jeg har ikke flere kommentarer, forklarer Jacob Olsen.

Det er de to bestyrere af Café Vanilla i Køge Ertrugul Karahan og Murat Kitir, der står bag anmeldelsen.

De to beskylder Sass og Kamp for at tage imod bestikkelse i form af gratis mad og alkohol på deres café mod, at Kamp ville hjælpe med at skaffe en bevilling til udendørsservering.

Ligeledes påstår Murat Kitir anmeldt, at han han har forsynet Kamp og Sass Larsen med store mængder dopingmidler.

De to ville indgive anmeldelsen allerede for en uge siden, men politiet i Køge afviste med den begrundelse, at anmeldelsen skulle gives skriftligt.

Flere medier har de seneste dage skrevet, at de to café-ejere har skiftet mening og nu vil droppe anmeldelsen, men Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter altså, at de nu har modtaget anmeldelsen.

- Vi har indgivet den skriftlige anmeldelse mod både Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp. Nu er det op til politiet at undersøge sagen, siger Murat Kitir til bt.dk.

 

Både Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp afviser at have købt eller taget imod ulovlige stoffer og de afviser også at have taget imod gratis mad.

Tip os Har du et godt tip?