Helt gal med hastighederne

Rigtig mange blev taget med for høje hastigheder på Vestmotorvejen torsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mellem klokken 18.19 og 21.39 kom politiets målevogn nærmest på overarbejde. Målevognen stod på Vestmotorvejen ved afkørslen til Korsør, hvor der er vejarbejde, og hvor der derfor er hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. Af de 1643 trafikanter, der kørte forbi målevognen i tidsrummet, blev 195 målt til at køre for hurtigt. 155 kørte så stærkt, at de står til et klip i kørekortet og 38 risikerer en betinget frakendelse. To bilister kørte forbi målevognen med så høj hastighed, at de formentlig mister kørekortet ubetinget. Det betyder, at de kørte med mere end det dobbelte af den tilladte hastighed, nemlig henholdsvis 105 og 106 kilometer i timen.


Nyhedsoverblik