Det vi har sammen

Helle Sjelle dropper at komme i Folketinget

Foto: TV ØST

De konservatives Helle Sjelle stiller ikke op til Folketinget næste gang. Hun vil i stedet koncentrere sig om et demokratiprojekt i Tanzania.

Der bliver heller ikke nogen Helle Sjelle i Folketinget i næste periode. Den konservative politiker har besluttet ikke at stille op som kandidat til Folketinget næste gang.

Det skriver Sjællandske.

Fokus på Tanzania

Helle Sjelle har været opstillet i Næstved-kredsen og afløste partifællen Helge Adam Møller på listen i 2011. Selv om hun fik næsten 3000 personlige stemmer, blev hun overhalet af tidligere minister Brian Mikkelsen og kom ikke i Folketinget.

Det sker heller ikke efter næste folketingsvalg. Helle Sjelle siger til avisen, at hun vil koncentrere sig om et andet projekt, som hun brænder for.

- Tiden er til nye udfordringer. Jeg vil meget gerne bruge mere tid på international politik og et demokratiprojekt i Tanzania, siger den 42-årige Helle Sjelle til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App