Det vi har sammen

Helle Helle får svensk bogpris

Foto: TV ØST

Forfatteren fra Sorø fik fredag den store svenske forfatter P.O. Enquists bogpris.

 

Fredag modtog forfatteren Helle Helle den svenske forfatter- og samfundsdebattør P.O. Enquists pris på 5.000 euro på "Bok och Biblioteksmässan" i Göteborg. Det skriver Berlingske.dk.

Prisen, der blev indstiftet i forbindelse med Enquists 70-års fødselsdag i 2005 af hans forlag Nordstedts, gives til en yngre forfatter, som er "på vej ud i Europa", som den beskrives.

P.O. Enquist vil selv overrække prisen til den danske forfatter.

Helle Helle debuterede i 1993 med "Eksempel på liv". Hun har udgivet novellesamlingerne " Rester", 1996, og "Biler og dyr", 2000. Samt romanerne "Hus og hjem", 1999, "Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand", 2002, "Rødby-Puttgarden", 2005 og senest sidste års "Ned til hundene", som vandt Helle Helle en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App