Det vi har sammen

Helikopter styrtet ved Kirke Saaby

Endnu uvist, hvorfor civil helikopter styrtede ned på en sportsplads i landsby vest for Roskilde. Der var to om bord, én er dræbt og en anden hårdt kvæstet.

Én person blev dræbt, mens en anden kom til skade, da en civilt indregistreret helikopter sidst på eftermiddagen styrtede ned i Kirke Såby vest for Roskilde.

Helikopteren styrtede ned på en sportsplads, hvor der det pågældende tidspunkt ikke var nogen aktiviteter i gang.

- Ud over den dræbte og den tilskadekomne var der ikke andre om bord. Ellers har vi ikke andre oplysninger, men vi har underrettet Havarikommissionen og andre myndigheder, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den ene af personerne blev erklæret død, knap en time efter at helikopteren var styrtet ned.

Tidligt på aftenen var den dræbtes familie endnu ikke underrettet. På dette tidspunkt var politiet fortsat i gang med at afhøre vidner til ulykken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App