Det vi har sammen

Helge Adam: Khader har fundet sin rette hylde

Foto: TV ØST

- Vi har alle lov at blive klogere. Sådan betegner Helge Adam Møller Naser Khaders partiskifte til den konservative gruppe på Christiansborg.

Det er tredje gang Naser Khader skifter politisk ham. Først tog han springet fra Radikale Venstre til Ny Alliance, så blev han løsgænger og nu har han meldt sig ind hos Det Konservative Folkeparti.

Med en baggrund som major i hæren og tidligere konservativ gruppeformand hælder Helge Adam Møller til en mere beslutsom og stålfast linje.

- ja, men vi kan jo alle tage fejl. Og vi må gå ud og undskylde, hvis vi dummer os, det har jeg skam også selv prøvet, bedyrer Helge Adam Møller. Han fik for nyligt en tur i mediemøllen, efter at have udtalt sig særdeles positivt om statsministerens kandidatur til posten som ny NATO-generalsekretær.

Især det med at erkende sine fejl, har Naser Khader måttet praktisere en del gange ovenpå partiprojektet Ny Alliance, og hans ombruste afgang som formand for partiet.

- jeg hæfter mig jo ved, at ham der klarest har sagt, han har dummet sig er Naser Khader selv, og det har jeg stor respekt for, siger Helge Adam Møller.

Det nye partimedlem har endnu ikke fået tildelt nogen ordførerposter hos de konservative. Efter sommerferien udskifter og fordeler partiet de opgaver igen, og her vil Naser Khader få mulighed for at komme i spil, forklarer Helge Adam Møller

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App