Heftig biljagt gennem Vordingborg

Fem patruljevogne skulle der til, før en 22-årig mand fra lokalområdet opgav at køre fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var helt tilfældigt, at betjente fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi stødte på en uregistreret mitsubishi, som kørte rundt i Vordinborg.

Da politiet satte efter bilen, resulterede det i en politijagt gennem byens gader.

Den 22-årige fører af den uregistrerede mitsubishi kørte skiftevis ud på marken og tilbage på vejen, og betjentene blev derfor nødt til at tilkalde forstærkning.

Fire andre patruljevogne satte herefter også efter den 22-årige mand, som dog havde succes med at køre væk fra politiet.

Det tog dog ikke mange minutter, før politiet atter havde fundet frem til manden, som de herefter kunne anholde i Troldeparken.

- Vi ved ikke helt, hvorfor han stak af fra os, og hvorfor bilen ikke er registreret. Bilen er hverken meldt stjålet, og han har også et gyldigt kørekort, siger Søren Østervig, Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Den 22-årige er nu blevet sigtet for at overtræde færdselsloven samt køre uden nummerplader. 


Nyhedsoverblik