Havvindmøller ved Møn

Danmarks skal have flere havvindmøller, og nogle skal ifølge regeringens eksperter rejses på Kriegers Flak ved Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen tager nu for alvor vindkraften i favn. Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) mener, at havet omkring Danmark kan rumme så mange vindmøller, at det dækker 75 procent af danskernes strømforbrug.

Og ifølge regeringens eksperter vil Kriegers Flak ved Møn være eet af de steder, hvor møllerne skal rejses. Eksperterne har ifølge Ingeniøren udpeget i alt syv mulige placeringer til havs. De anbefaler samtidig en langsigtet planlægning for at undgå fejlinvesteringer.

- Rapporten viser, at der er et meget stort potentiale for vindkraft på havet. Hvis vi forestillede os, at der kom parker på alle de mulige placeringer, ville det kunne dække havdelen af landets strømbehov. Hvis vi dertil lægger energien fra de eksisterende parker, kan det nå op på 75 procent af elforbruget, siger Flemming Hansen til  BErlingske Tidende.

Oppositionen til venstre i Folketinget er samtidig stærkt utilfreds med, at den allerede planlagte udbygning med havvindmøller halter bagefter i forhold til den energiaftale, der blev lavet i 2004. Aftalen omfattede to havvindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand inden 2008 og 2009, der ikke kan nås nu.

 Udover fire vindmølleparker på Kriegers Flak ved Møn tænkes havvindmøllerne placeret her:

•Kattegat mellem Djursland og Anholt: To havmølleparker.
•Kattegat, Store Middelgrund: Én havmøllepark
•Horns Rev: Fem havmølleparker
•Jammerbugten: Fire havmølleparker
•Vesterhavet ud for Ringkøbing Fjord: Fem havmølleparker
•Rønne Banke: To havmølleparker


Nyhedsoverblik