Det vi har sammen

Havareret pilot får forbud mod at flyve

Foto: TV ØST

Retten i Næstved har afgjort, at den pilot, der 31. december 2010 havarerede med et fly på Karrebæk Fjord, ikke må flyve i 2 år.

En ældre pilot slipper for at skulle bag tremmer på grund af sin alder, men må ikke flyve de næste 2 år.

Det skriver Ritzau.

Betinget straf på grund af alder

Retten i Næstved har torsdag idømt en ældre pilot en betinget fængselsstraf på 40 dages fængsel i forbindelse med et havari på Karrebæk Fjord i januar 2010.

Straffen blev gjort betinget, fordi piloten er over 70 år, oplyser Retten i Næstved.

Fjord var dækket af is

Ud over fængselsdommen blev piloten fradømt retten til at gøre tjeneste på et luftfartøj i de næste 2 år.

Karrebæk Fjord var dækket af et tykt lag is, da flyet den 31. januar 2010 landede på fjorden i stedet for Stenbæksholm Flyveplads ved Næstved, som det ellers var planlagt.

Det var på grund af dårligt vejr, at piloten måtte opgive at lande på flyvepladsen, og hans tre passagerer kom til skade ved landingen.

Uagtsom legemsbeskadigelse

Retten i Næstved har valgt at dømme piloten for uagtsom legemsbeskadigelse og for at have overtrådt luftfartsloven.

Retten mener, at piloten ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i vejrforholdene, som han burde. Derudover havde han ikke den fornødne licens til erhvervsmæssig lufttransport.

I forbindelse med havariet oplyste vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der var så tåget, at man på dagen havde svært ved at finde frem til flyet, selv om man endda havde rekvireret en helikopter til eftersøgningen.

/Ritzau/

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App