Hash gemt i kolonihave

En 53-årig mand blev onsdag sigtet for besiddelse af stoffer med salg for øje. Politiet fandt både hash og pot i mandens kolonihavehus i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kolonihavehuset i Holbæk blev onsdag morgen ransaget, da politiet havde mistanke om, at ejeren var i besiddelse af euforisende stoffer.

Ved hjælp af en narkohund fandt politiet frem til 209 gram hash og 420 gram pot på ejendommen. Derudover fandt de også en større mængde plastposer, som der bruges til hashsalg.

Den 53-årige blev derfor sigtet for besiddelse med henblik på videresalg.


Nyhedsoverblik