Harboes ungarere sover på gulvet

Bag døren her i en lejlighed, som Harboe udlejer på Algade i Skælskør, er 15-20 ungarere stuvet sammen. Nu trækker Harboe sig ud af lejemålet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De efterhånden meget omtalte ungarske medarbejdere på Harboebryggeriet har ikke engang en seng at sove i. Det forklarer blikkenslager John Hansen fra Næstved overfor P4 sjælland.

- Det kan man simpelthen ikke byde mennesker. Der er stort set ingen møbler og soveposer overalt, og så ellers tomme sodavandsdåser fra Harboe, forklarer John Hansen, som har været i lejligheden fordi han overvejede at købe hele ejendommen, der pt er til salg.

Hos Harboe erkender man, at man lejer lejligheden ud, men undskylder sig med, at det er til en underleverandør. I sidste uge fyrede man en underleverandør og fik sørget for, at alle ansatte fremover skal lønnes efter dansk overenskomst, og Harboe-sagen har kunnet mærkes på salget. Nu trækker man sig så ud af lejemålet og vil fremover ikke længere hjælpe underleverandører med at finde boliger.


Nyhedsoverblik