Harboe vil løse lugtproblemer

Foto: TV ØST

Den senere tids forurenings-problemer på Harboe, der blandt andet har budt på "prut-lugt" og udledning af urenset spildevand, er ved at være løst. Harboe ønsker ikke at genere omgivelserne i Skælskør og vil leve op til myndighedernes krav.

Meldingen fra Harboe kommer samtidig med, at Slagelse Kommune har krævet et overblik over situationen og ikke udelukker krav om begrænset produktionsstop. Det skriver Sjællandske.

Harboes direktør og bestyrelsesmedlem Bernd Griese erkender over for Sjællandske, at der er begået fejl fra  bryggeriets side.

- Dem er vi ved at rette op på. Der er brugt mange kræfter på det, og vi har en god dialog med myndighederne, hvor vi søger samarbejde. Vi ønsker at bevare og udvikle gode arbejdspladser her i Skælskør, som ikke generer omgivelserne med lugt eller forurening. Vi har på det seneste gjort meget for at rette op på tingene, og de seneste tal fra vores rensningsanlæg har været positive. Jeg mener derfor, vi kan leve op til myndighedernes krav, siger Bernd Griese, til Sjællandske.

Han gør opmærksom på, at det ikke er gift, bryggeriet har udledt.

- Det er øl og sodavand, så jeg tror ikke, at vi er skyld i fiskedød i fjorden, siger Bernd Griese. 

Samtidig opfordrer en gruppe på Facebook nu til at droppe Harboe, da virksomheden stinker og forpester Skælskør. som det hedder. Gruppen er oprettet af Michael Blæsbjerg fra Skælskør. 

- Det er et råb til Harboe om, at vi er utilfredse, siger gruppens skaber til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App