Harboe trækker energidrik tilbage

Der er alt for mange vitaminer og koffein i X. Ray Juicy - en energidrik - fra Harboe. Drikken er solgt i Fakta og trækkes nu tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Energidrikken X. Ray Juicy fra Harboes Bryggeri i Skælskør fjernes fra hylderne, fordi den overskrider de vejledende grænseværdier for både koffein og B6-vitamin.

Den populære drik er solgt i Fakta-butikker under navnet X.Ray Juicy med enten appelsin, mango, passion, tranebær og granatæble som smagsstoffer.

Tilbagetrækningen skyldes, at energidrikken indeholder 10 gange mere B6-vitamin og to gange mere koffein som de vejledende grænseværdier.

For højt indtag af koffein kan have følgevirkninger for børn og unge og skabe forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst.

/ritzau/


Nyhedsoverblik