Det vi har sammen

Har du set disse knivrøvere?

Foto: TV ØST

Lokalpolitiet i Ringsted beder offentligheden om hjælp til at finde to røvere, der i mandags gennemførte et væbnet røveri mod en Netto-forretning.

Har du set de to mænd, der i mandags gennemførte et knivrøveri mod Netto på Dronning Margrethesvej i Ringsted, så hører politiet meget gerne fra dig.

Ved at true med en kniv fik de to mænd udleveret et mindre kontant-beløb fra forretningen.

En kunde i butikken fik også kærligheden at føle, og blev under røveriet truet til at lægge sig ned på gulvet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Røverne beskrives som:

A: mand, 170-175 cm, dansk, spinkel, iført hvid hættetrøje med bred sort stribe hen over maven, lyse/hvide sko, lyserød halstørklæde som maskering. Han medbragte en blå plastpose og en brødkniv med lyst skæfte.

B: mand, dansk, 180-185 cm, blå øjne med små pupiller og rødsprængt, iført mørk hættetrøje eller jakke muligvis af mærket ”North Face”, mørke bukser og mørke sko. Medbragte gul plastpose og en lille lommekniv.

Hverken kunden eller de ansatte led fysisk overlast ved røveriet.

Politiet vil gerne have din hjælp

Politiet ledte efter røveriet efter røverne med flere politipatruljer, men fandt dem ikke.

Politiet vil især gerne høre fra vidner, der har oplysninger om den forreste røver (A) iført den hvide jakke med den brede, sorte stribe på tværs (også på bryst-siden af jakken).

Lokalpolitiet i Ringsted vil gerne i kontakt med personer, der har oplysning om røverne eller set dem på deres flugtrute. Kontakt politiet på tlf. 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App