Happy Slapping-overfald i Jyderup

Foto: TV ØST

En tyveårig kvinde blev sent tirsdag aften overfaldet af to unge mænd i Jyderup ved Holbæk. Overfaldet blev optaget på mobiltelefon

Den ene af de to unge mænd slog kvinden mange gange i ansigtet - og da hun forsøgte at stikke af, sparkede han hende på kroppen.

Den anden filmede det hele med sin mobiltelefon.

Ifølge kvinden selv fulgte de to mænd efter kvinden nogen tid, før de pludselig tog fat i hendes arm og rev hende omkuld.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der kan have set overfaldet ved tunnellen under Skovvej i Jyderup tirsdag aften klokken 23.15.

De to mænd beskrives som:

-          A: mand, 20-25 år, af anden etnisk oprindelse end dansk, mørk i huden, 170 cm. høj, alm. af bygning, sort kort hår, sort skæg eller bakkenbarter fra hårgrænsen til mundvigene, iført mørk jakke, sorte joggingbukser, hvide sko.

-          B: mand, ca. 190 cm. høj, tynd af bygning, iført sort hættetrøje, grå joggingbukser og hvide sko. Han bar en sort bandana over underansigtet.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App