Han vandt DM i dart

Søren Behrendsen fra Ringsted Dartklub vandt søndagens DM-finale, da landets bedste dartspillere var samlet i Sdr. Omme. Hos damerne blev Mette Funch fra Holeby danmarksmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søren Behrendsen er tilbage som danmarksmester i dart. Søndag slog han jyske Per Laursen i finalen. Dermed kunne han hive pokalen hjem til Ringsted.

- Han misser doublerne, men dem rammer jeg. Det bliver afgørende, siger 47-årige Søren Behrendsen, der har vundet DM to gange tidligere, senest i 2005.

Nu håber han på at være med, når VM går løs til september i Irland.

Også DM-guld til Holeby

Hos damerne er dronningen af dansk dart fra Holeby. Mette Funch hentede sit første danmarksmesterskab nogensinde, da hun slog Tine Riis fra Køge i finalen.

- I den her uge har jeg hele tiden sagt til mig selv, at jeg skal have den pokal med hjem. Så det gjorde jeg, siger en glad Mette Funch, der spiller dart fire dage om ugen.

58 damespillere stillede op i damesingle.

- Det er nok ikke gået helt op for mig endnu, siger en glad Mette Funch på vej hjem fra Midtjylland - men så er det bare med at kigge ned i tasken - for der ligger et synligt bevis.

Den er god nok. Pokalen hører hjemme i Holeby.


Nyhedsoverblik