Det vi har sammen

Han har ikke rørt mine sønner

Foto: TV ØST

Sådan siger menighedsrådsformand i Kalundborg, Mirjam Sarp, om den mistænkte præst fra hendes egen menighed i Vestsjælland. Hun afviser alle anklager om sexuelle overgreb.

- Jeg har tre voksne sønner, der er kommet jævnligt i kirken og på præstegården, siden de var små, og de har aldrig nogensinde oplevet noget, der kan minde om utilstedeligheder, siger Mirjam Sarp til TV2 ØST.

Men det udelukker jo ikke, at præsten kan have begået sexuelle overgreb på et andet barn i menigheden?

- Det kan godt være, men her i Kalundborg er vi i hvert fald overbeviste om vores præsts uskyld, fortæller den katolske menighedsrådsformand.

Mirjam Sarp mener, at sagen på alle måder er dybt ulykkelig:

- Jeg har snakket med vores sygemeldte præst, og det siger jo sig selv, at det aldrig er rart at have en pædofili-anklage hængende over hovedet. Han risikerer jo aldrig at blive renset, selvom anklagen måske viser sig at være det pure opspind ligesom i Randers, siger Mirjam Sarp.

Hun kritiserer nu sin egen kirke for at have håndteret sagen dårligt.

- Jeg forstår godt, at vores biskop er rundtosset og har svært ved at finde ud af, hvilket ben han skal stå på. Men det dur jo ikke, at der sidder en præst på Frederiksberg og peger fingre ad vores præst, fortæller katolikken fra Vestsjælland.

- Jeg håber naturligvis, at vores præst bliver frikendt for anklagen, så han kan genoptage sit arbejde hurtigst muligt, slutter menighedsrådsformanden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App