Halvandet års fængsel til bevæbnet hashhandler

En 44-årig mand fra Kalundborg modtog i går en straksdom på ubetinget fængsel i 18 måneder som følge af hash- og våbenfund i hans hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hash, hashplanter og adskillige våben - det var synet, der mødte Midt- og Vestsjællands Politi onsdag, da de efter et tip fra offentligheden besøgte en 44-årig mand på hans bopæl i Kalundborg.

Straksdom
Manden var i besidelse af en pistol med magasiner og skarp ammunition, en skarpladt oversavet halvautomatisk jagtriffel og over 100 stk. ammunition til de fundne våben.

Den 44-årige erkendte sig skyldig, da han torsdag morgen blev fremstillet i grundlovsforhør. Han blev idømt en straksdom på halvandet års ubetinget fængsel, som han skal afsone med det samme.


Nyhedsoverblik