Halbrand kostede brandvæsen dyrt

Halbranden i Vig kom til at koste lige så meget at slukke som 23 ’normale’ udrykninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den altødelæggende brand, der i august raserede Odsherred Hallen i Vig kom til at trække tænder ud for brandvæsenet i Odsherred.

Slukningsarbejdet bliver nu betegnet som en af de allerstørste slukningsopgaver nogensinde i kommunen, og den ene indsats med at slukke branden løber op i samme beløb som 23 ’normale’ udrykninger for brandstyrken.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Alle mand af huse

Ved den ene brand var alt mandskab og køretøjer var af huse fra stationerne i Asnæs, Nykøbing og Lumsås – og slukningsarbejdet løb over flere dage.

Dengang lykkedes det kun at redde den tilstødende svømmehal, ved at bruge vandet fra bassinet til slukningsarbejdet.

Samtidig var man nødt til at tilkalde en særlig kran, der skulle løfte dele af det brændende tag væk fra ruinerne for at lette slukningsarbejdet.

Ingen kom noget til ved branden.


Nyhedsoverblik