En af modstanderne af stenene er Christian Ring fra Kalundborg:
- Det tegn, det symboliserer ondskab og had, det har vi ikke brug for i dag, mener han og fortsætter:
- Min farfar var frihedskæmper under 2. verdenskrig og jeg har selv været udsendt på Balkan og har set, hvad etniske udrensninger og nationalsocialisme kan gøre. Det dér, det er fuldstændig langt ude.
Et hadet symbol
Stenene med hagekors på indgår som led i en udstilling, som Naturstyrelsen er ved at lave på Røsnæs. Her kan besøgende snart komme ned i tre tyske bunkere, og det er her, de vil blive mødt af hagekors-stenene:
- Det er det symbol, man forbinder med den tyske besættelse. Det er et hadet symbol, men det fortæller også mange ting, og det skaber den stemning, der skal til for at formidle det på den måde, vi gerne vil formidle det, siger projektleder Christian Feddersen fra Naturstyrelsen.
Også infotavler
Ved siden af stenen vil der være en infotavle med historier om, hvad tyskernes brugte bunkerne til. Det er helt med vilje, at infotavlerne ikke kommer til at stå alene.
- Læser man de infotavler? spørger Christian Feddersen og fortsætter:
- Det, at der er et hagekors, sætter folk tilbage til den tid. Det er så stærkt et symbol, at man er der lige med det samme, og så er nysgerrigheden vakt, mener han.
Ingen hagekors i jylland
Naturstyrelsens formidlingsudfordring ændrer dog ikke på kritikkeren, Christian Rings holdning.
- Over på Vestkysten er der jo også frygtelig mange tyske bunkere, men der har man ikke placeret hagekors. Jeg synes, det er en provokation af rang, siger han.