Analyse:
Det er egentlig meget enkelt i Faxe: Der er tre store partier i kommunen, to af dem skal blive enige, så er borgmesteren fundet. Og i det spil kunne man måske forestille sig, at det mindste af de tre let kunne komme i klemme. Men sådan er det ikke i Faxe. Rene Tuekær er en politisk akrobat, der snildt kan slå et par baglæns saltoer og lande på benene med borgmesterkæden om halsen. For når Venstre og Socialdemokraterne ikke vil give hinanden noget, så ender magten hos Borgerlisten.
Den lektie lærte de to store efter sidste valg, hvor Venstre vandt valget, og det udløste tilsyneladende panik-angst hos Socialdemokraterne, der skyndte sig at forære det hele til Rene Tuekær.
Og det er i særklasse paradoksalt.
For der er ingen kærlighed mellem Rene Tuekær og Socialdemokraterne. Der er meget få i det gamle arbejderparti på Faxe-egnen, der glemmer, hvordan Rene Tuekær tilbage i 1993 hoppede fra Socialdemokraterne til Borgerlisten sammen med en partikammerat, og dermed snuppede både sejren og borgmesterstolen fra Signe Bartel. Partiet fik ganske vist hævn fire år senere, men den politisk smidige Rene Tuekær slog til igen fire år senere. Og blev igen kommunens politiske førstemand.
Og det gjorde næsten endnu mere ondt, end første gang han kom til magten, at vælgernes hukommelse var så kort.
Men måske er hævnens time nu for alvor kommet? Det forlyder i hvert fald, at Socialdemokraterne vil strække sig meget langt for at stække Rene Tuekær.
Bedre optakt
Socialdemokraterne er et kapitel for sig. Partiet slap så dårligt fra optakten til sidste valg, at hovedorganisationen måtte rede trådene ud. Da spidskandidaterne skulle vælges, gik det galt med afstemningen. Og det føg med beskyldninger om manipulation, sammenrotning og snyd. Det var et vingeskudt parti, der gik ind i valgkampen, og resultatet blev derefter. Partiet tabte en hel stemmer. Denne gang er optakten til valget gået bedre, men igen mangler partiet den åbenlyse billetsælger i front. Måske skal Socialdemokraterne håbe på, at partneren i valgforbundet, SF, kan nyde godt af Villy-effekten og trække de nødvendige stemmer.
Sidste gang gik det godt
Venstres Henrik Christensen fik et rigtig godt valg sidste gang. Han skal ikke have mange ekstra stemmer, før han trækker fra Socialdemokraterne. Han har fået verbale øretæver for beslutningen om at lukke skoler, fordi det er ham, der er formand for uddannelsesudvalget, og fordi det i visse dele af Venstres bagland har været upopulært. Flere vurderer, at den tidligere Haslev-borgmester står stærkt i sit "gamle" område, og samtidig har brugt de seneste år godt på at blive "kendt" i resten af kommunen. Men der er næppe mange, der tror på, at han og kollegerne i valgforbundet, K og DF, selv kan skaffe sig det nødvendige flertal. Og så er vi tilbage ved begyndelsen, hvis ikke Socialdemokraterne og Venstre kan finde ud af at dele, så er det Rene Tuekær, der har fat i den lange ende.
Skat, skoler og sammenhold
Det er ikke rigtig lykkes at tømre den nye kommune sammen. Og det bliver et emne i valgkampen. Haslev føler sig simpelthen holdt uden for. Eller som en politiker siger det: Giv os Haslev tilbage. Det er på tide, at der bliver bygget f.eks. et kulturhus i byen, mener flere. I det hele taget kæmper Haslev. For mange ting forsvinder fra byen - senest seminariet. Der er også sat vand over til en god gammeldags: Vi er bedre til at passe på pengene, eller de sparer så blodet sprøjter. Socialdemokraterne vil hæve skatten et nøk, det vil Venstre ikke, der til gengæld må finde sig i kritik for, at partiet svinger sparekniven alt for ivrigt. Lokalt vil skolelukninger og tårnhøje varmepriser også komme til at spille en rolle.