Hærværksmand fanget på video

Politiet har fået vigtige spor i sagen om hjemmeplejens biler i Kalundborg, som blev udsat for omfattende hærværk.

Sidste fredag blev otte af hjemmplejens biler i Kalundborg udsat for hærværk. Men nu har politiet spor efter gerningsmanden.

Midt- og Vestsjællands Politi har nemlig fået kigget på billederne fra overvågningskameraerne. Her kan ma se, at det var en enkelt person, der begik hærværk på otte af hjemmeplejens biler. Bilerne var parkeret på Rynkevangen i Kalundborg. Det skriver Nordvestnyt.

Politiet har - efter at have set videoovervågningen - følgende signalement af gerningsmanden: en mand på cirka 180 centimeter. Gerningsmanden bar en kort jakke med hætte og mørke bukser. Desuden havde han lyse sko på.

Billerne blev både punkteret og fik smadret ruder.

Hjemmeplejens biler har før været udsat for hærværk. Politiet ved endnu ikke, om det er den samme person, der står bag de andre forbrydelser.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App