Hærværksbølge rammer Vordingborg

Ukendte gerningsmænd raserer toiletterne, der ligger under Borgmuseet i Vordingborg. Det voldosmme hærværk er sket fire gange før indenfor den sidste måned

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Døre er blevet sparket ind, store kampesten er blevet brugt til at knuse toiletterne, kloakken er blevet tilstoppet med papir, og håndvaske er revet af væggen. I løbet af natten til onsdag har ukendte gerningsmænd raseret toiletterne, der ligger under Borgmuseet i Vordingborg, skriver Sjællandske.

- Det er fjerde gang i juni, at der bliver udøvet hærværk hernede. Kommunen har brugt næsten 200.000 kroner i år på hærværk, der er blevet udøvet mod kommunale toiletter, fortæller vejformand i Vordingborg Kommune, Niels Jensen, der formoder, at der er blevet smadret for omkring 50.000 kroner på toiletterne i denne omgang.

Udover hærværket mod toiletterne har der den seneste tid også været omfattende hærværk mod kommunens parker. Ved fuglevolieren, der ligger i indhegningen med Sikahjortene bag den historiske Botaniske Have, har man klippet hul i hegnet, stjålet en påfugleunge samt flået halen af en påfugl, skriver Sjællandske.


Nyhedsoverblik