Hærværk på kirkegård (VIDEO)

I weekenden blev kirkegården i Ringsted udsat for hærværk. Op imod 30 gravsten er blevet væltet. Politiet mistænker en lokal midaldrende kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Der er pænt igen. Men det var et grimt syn, der mødte medarbejderne på kirkegården søndag morgen.

- Var det mit eget gravsted, så ville jeg blive frygteligt ulykkelig, siger Kirsten Bandholtz, som er formand for Kirkegårdsudvalget i Ringsted.

Nogen havde i løbet af natten væltet omkring 30 gravsten i gårdens sydøstlige hjørne. Det er ikke første gang, de er udsat for hærværk på stedet. Men der er formentlig ikke tale om drengestreger.

- Den samme person har været i gang her på kirkegården flere gange, og det er altid hernede i sydøstlige hjørne, så vi ku jo godt tænke, at det måske er den samme igen, siger Kirsten Bandholtz.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at de har en bestemt 40-årig kvinde i søgelyset.

Hun har tidligere indrømmet hærværk på stedet, og skulle derfor have været i retten i sidste uge. En sag som blev udskudt.

Sognepræst Henrik Fuglsang-Damgaard er chokeret over, at nogen kan finde på at skænde gravstederne. Han ved om nogen, hvor meget hærværket berører de efterladte.

- Det tror jeg hænger sammen med, at man som efterladt identificerer gravstedet, med den som er død. Det er jo i hvert fald der, vedkommende er stedt til hvile. Og på den måde, bliver hærværket en slags overgreb, som sårer, siger han.

Nu håber kirkegårdens folk kun, at vedkommende bliver fanget.

[video:flv:090525_kirkegaard.flv]

 


Nyhedsoverblik