Det vi har sammen

Hængebugsvin efterladt i Præstø

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 2

De ter 3 uger siden, at der pludselig dukkede 2 hængebugsvin op hos Birthe Bugtrup i Præstø, men ingen har henvendt sig for at få den tilbage.

Ejeren af 2 hængebugsvin er stadig ikke dukket op på Kragevigvej i Præstø. Her har svinene eller befundet sig, siden de 10. juni pludselig dukkede op.

- Jeg blev ringet op af en fra den lille by, vi bor i og fik at vide, at vores hængebugsvin gik rundt ude på vejen. Jeg var på arbejde, men skyndte mig ned for at hente dem, og da jeg var ved at gå hen til dem, hørte jeg pludselig vores egne hængebugsvin grynte inde fra indhegningen, siger Birthe Bugtrup.

Hun tog alligevel de 2 fremmede svin med sig hjem, så de ikke risikerede at blive kørt ned, og nu undrer hun sig over, at ingen endnu har henvendt sig til hende eller politiet, som hun har anmeldt episoden til.

- Jeg har ingen anelse om, hvordan de er kommet hertil. Hængebugsvin har ret korte ben og er rimelig dovne, så jeg tænker ikke, at de er gået så langt. Måske er der nogen, der har sat dem af her, fordi de vidste, at vi havde hængebugsvin i forvejen, siger Birthe Bugtrup, der ikke selv har overskud til at have 4 hængebugsvin gående og derfor håber, at ejeren dukker op.

Hun fortæller, at de selv købte deres hængebugsvin, fordi de gerne ville have ordnet noget jord til køkkenhave. Svinene spiser alt - også ukrudtet, og de nærmest pløjer jorden, når de går rundt og leder efter spiselige ting. Derudover er der en anden gevinst ved at have hængebugsvin.

- De er smaddersøde og hyggelige at have, selv om de ikke laver så meget andet end at æde og sove. De 2 fremmede hængebugsvin er også enormt søde. De er ikke øremærkede, men de er håndtamme og vante til at omgås mennesker, fortæller hun.

Birthe Bugtrup håber, at der snart dukker en ejer op, eller at nogen, der kender ejeren, henvender sig. Hun har fået at vide af politiet, at Falck kan komme og hente den, hvis ikke der er andre, der gør det.

Savner du dine hængebugsvin, eller kender du nogen, der gør, så kontakt politiet på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App