Hældte bioethanol på grillstarter

En kvinde fra Odsherred er forbrændt i ansigtet, efter at hun i går hældte bioethanol på en grillstarter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der ville ikke rigtig komme gang i bøfferne på grillen, og der var ikke blus nok på grillstarteren. Det fik i går aftes en utålmodig 55-årig kvinde til at hælde bioethanol på sin grillstarter. Resultatet var en større stikflamme, som forbrændte kvinden på bryst og ansigt. Husets træværk blev også antændt.

- Det er brandulykker, vi oplever adskillige gange sommeren over. Det er beklageligt, at folk endnu er uvidende om faren ved at hælde brandbare væsker direkte på gløderne, siger Martin Hockerup, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Hun er uden for livsfare, men har lette forbrændinger.

 


Nyhedsoverblik