Det vi har sammen

Hackerangreb giver sjællandske 3Fere problemer

Foto: TV ØST

Fagforeningen 3Fs hjemmeside er blevet hacket og er dermed lukket midlertidigt ned. Det får betydning for de mange medlemmer, der skal udfylde dagpengekort.

Sjællandske dagpengemodtagere bliver nu også berørt af konflikten mellem fagforeningen 3F og en restaurant i Vejle. Fagforeningen har nemlig fået hacket sin hjemmeside og har derfor måtte lukke den midlertidigt. Dermed kan de 3f-medlemmer, der modtager dagpenge, ikke udfylde dagpengekort elektronisk.

3F lover, at dagpengemodtagerne nok skal få deres penge til tiden, men det kræver, at man møder op på sin lokale 3F-afdeling mandag eller tirsdag for at udfylde dagpengekortet.

Konflikten i Vejle handler om, at ejeren af Restaurant Vejlegården har indgået overenskomst med Kristelig Fagforening og ikke 3F. Det er denne konflikt, som hackerne begrunder angrebet mod 3Fs hjemmeside med.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App