Hårlev-røverne varetægtsfængslet

De to røvere der stod bag røveriet mod Nordea i Hårlev onsdag eftermiddag er ved et grundlovsforhør tidligere i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to røvere brugte knive til at true sig til en mindre mængde kontanter. Derefter flygtede røverne i hver sin bil, den ene mod Solrød og den anden mod Køge. Men politiet havde flere patruljebiler i nærheden og satte hurtigt efter.

I Køge forsøgte den ene røver desperat at undslippe politiet ved at køre ned gennem gågaden.

- Det bliver faktisk en lidt farlig situation i og med at der er ret mange fodgængere i den her gågade, som rent faktisk må undvige for den her bil, siger vicepolitikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi, Kristian Egekær.

Til sidst blev røverne standset. Det viste sig, at de begge er særdeles godt kendt af politiet. De var begge i gang med at afsone domme for bankrøveri, da de i lørdags flygtede fra fængslet.

- Det er så under den her flugt, at de har lavet det her røveri i dag, siger Kristian Egekær

Se onsdag aftens indslag fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090506_bank.flv]


Nyhedsoverblik