Det vi har sammen

Hård kamp om ledige stillinger

Foto: TV ØST

I Syd- og Vestsjælland er der 22 arbejdsløse for hver opslået stilling, mens der i Østjylland kun er otte. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Der er et stigende antal arbejdsløse per ledig stilling i Danmark. Men for nogle er oddsene særligt slemme, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. I Syd- og Vestsjælland er der 22 arbejdsløse for hver opslået stilling, mens der i Østjylland kun er otte. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Overalt i landet er der siden sommeren 2008 blevet større rift om de ledige stillinger. Dengang var der i alle landsdele mellem to og tre ledige pr. opslået stilling bortset fra Bornholm, hvor der var fem ledige pr. jobopslag, men i dag er der i gennemsnit 11 ledige pr. stilling.

For jobsøgende I Vest- og Sydsjælland er konkurrencen altså særlig barsk. antallet af ledige pr. opslået job er eksploderet fra 3 i oktober 2008 over 13 i oktober 2009 til de 22 i oktober i år. Ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, skal folk i denne landsdel indstille sig på, at jobkrisen fortsætter:

- Forhåbningerne for at få er job i den del af landet er ret små. Vestsjælland har haft meget byggeri, som i dag ikke har ret lyse fremtidsudsigter, og mange af de produktionsarbejdspladser, der er lukket, dukker ikke op igen.

Men det er ikke kun Vest- og Sydsjælland, der får svært ved at oprette nye jobs, som kan erstatte de forsvundne, forudser Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank. Folk uden for hovedstadsområdet, Århus og Trekantsområdet skal indstille sig på, at der bliver længere på arbejde.

Tip os Har du et godt tip?