Håndbold: Alle billetter til EM-kvalkamp udsolgt

00:31

Mindre end et døgn efter at billetterne blev sat til salg til håndboldkvindernes EM-kvalifikationskamp i Næstved, melder Dansk Håndbold Forbund nu udsolgt.

Der kommer formentligt ikke til at være et eneste sæde tomt i Arena Næstved den 12. marts.

I går blev billetterne til håndboldkvindernes EM-kvalifikationskamp mod Rusland i Arena Næstved nemlig sat til salg, og under 24 timer efter er alle billetter revet væk. Det skriver Dansk Håndbold Forbund på sin hjemmeside.

Det forrygende billetsalg vidner om den stigende interesse for at støtte det danske kvindelandshold, som vi senest så spille for fuldt hus til VM i Jyske Bank Boxen i Herning.  

Er du en af dem, der godt ville have trukket i de rød/hvide farver i Arena Næstved den 12. marts, er der måske stadig håb. Dansk Håndbold Forbund frigiver nemlig eventuelle restbilletter den 24. februar.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App