Gymnastikdrenge med til verdens største gymnastikstævne

29 drenge fra Ringsted IF, er i disse dage til World Gymnaestrada 2015 i Helsinki. Her mødes 21.000 gymnaster fra hele verden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted-Boys. Det er navnet på et hold bestående af 29 drenge fra Ringsted IF, der i disse dage deltager i World Gymnaestrada 2015 i Helsinki.

World Gymnaestrada er verdens største gymnastikstævne med hele 21.000 deltagere fra hele verden.

Henrik Striboldt, delegationsleder for Ringsted-Boys er med til Gymnaestrada for fjerde gang.

- Drengene er fra 12-16 år, og har trænet sammen i rigtig mange år, nogle af dem siden de var fire. Vi er primært et konkurrencehold i TeamGym, men laver også mange opvisninger. Det er interessant at komme til Gymnaestrada hvor vi har mulighed for at kombinere nogle af de fine ting fra konkurrence-miljøet og sætte det ind i et opvisningsshow, siger han i en pressemeddelelse fra GymDanmark.

 - Det unikke ved Gymnaestradaen er, at her møder vi hele verden, og ser, at den interesse vi har for gymnastikken i Danmark, den har man også i alle andre hjørner af verden. Et godt eksempel er ved FIG Gallaen (Fælles galla-show med det bedste fra hele verden red.) hvor en af drengene spørger ’Chile – kan man lave gymnastik der? Og ja det kan de, og oven i købet gymnastik som minder uhyggeligt meget om det vi selv laver. Drengene får øjnene op for, at gymnastikken binder os sammen på tværs af landegrænser og kultur, siger han.


Nyhedsoverblik