Gymnasieklasser bliver stadig større

Når eleverne i de danske gymnasier starter i 1.g efter sommerferien, er klasserne større end sidste år. Sidste år var der 32 elever eller flere i 89 af landets 1.g-klasser. I år er tallet hævet betydeligt, så 133 af de nye klasser har mindst 32 elever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Martin Schäfer, formand for gymnasieeleverne, kalder resultaterne foruroligende.

- Når der sidder så mange elever i klasselokalet, skader det den enkeltes uddannelse. Lærerne har mindre tid til at vejlede og hjælpe den enkelte elev, siger han.

Siden sidste år er antallet af klasser med 32 elever eller flere steget med 49,44 procent. Det betyder, at stigningen siden sommeren 2009 runder 90 procent. Oppositionen vil sætte en stopper for udviklingen. Derfor er Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten gået sammen om en fælles udmelding mod de voksende klassestørrelser.

/ritzau/


Nyhedsoverblik