Gylleudslip dræber fisk

Et gylle-udslip fra Edelgundegård i Tingerup dræber fisk i Elverdamsåen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både Holbæk og Lejre Kommuner har tirsdag eftermiddag været ude at besigtige en strækning af Elverdamsåen, hvor flere fisk er døde.

Årsagen var et gylle-udslip fra Edelgundegård i Tingerup tæt på Tølløse og Hvalsø, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Forureningen startede lige opstrøms Åsen. Her krydser en gylleledning åen ved Tingerup.

- Det er ledningen, der er gået i stykker i forbindelse med, at man pumpede gylle ud. Og så er gyllen løbet ud i åen, siger fortæller Mikael Møller Andersen fra Holbæk Kommunes naturgruppe.

Om det er et hændeligt uheld, eller om der er tale om nogle vilkårsovertrædelser, er Holbæk Kommune i gang med at undersøge.

Det er nabokommunen - der også har besigtiget forholdene - der har stået for optællingen af de døde fisk.

- På en strækning på mellem 800-900 meter nedstrøms udledningsstedet i Tingerup talte vi cirka 55 døde ørreder, fortæller Eskild Lund fra Lejre Kommune til dagbladet Nordvestnyt.

Det har ikke været muligt at træffe gårdejeren for en kommentar.


Nyhedsoverblik