Gylle SMS har nu 700 tilmeldte

700 naboer til landmænd har tilmeldt sig en sms-ordning, der advarer om gyllespredning

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en lidt sløv start er tilmeldingerne til Danske Svineproducenters gylle-sms'er begyndt at strømme ind.

700 naboer til landmænd har nu tilmeldt sig Danske Svineproducenters gylle-sms, skriver Berlingske Tidende. Dermed er servicen blevet en succes trods en lidt sløv start.

Den 19. februar i år var der kun var 150 tilmeldte, men siden er tilmeldingerne altså begyndt at strømme ind. Og Danske Svineproducenter regner med endnu flere tilmeldinger i løbet af gyllesæsonen, det skriver Landbrugs Avisen.

Op mod 30.000 danskere skønnes at bo i områder, hvor de kan blive generet af gyllelugt, så der ligger stadig mange potentielle tilmeldinger og venter.

Knap 700 danske landbrugsbedrifter modtager hvert år klager fra deres naboer over lugt. Det svarer til blot 1,5 procent af bedrifterne, men tallet er i stigning. Klagerne handler oftest om udbringning af gylle.

Ifølge Statistisk Nyt fra Dansk Landbrug er der en overvægt af svinebrug blandt de bedrifter, der klages over. Der er færre klager i Jylland end på Øerne, hvilket sandsynligvis skyldes, at befolkningstætheden på Fyn og Sjælland er større.

De fleste bedrifter får kun én klage om året, men 30 procent får 2-3 eller flere. Hovedparten af bedrifterne vurderer, at der i dag kommer flere klager, end der gjorde for fem år siden.

Lugten kommer som oftest fra udbringning af gylle, fra stalde eller fra gylletanke.


Nyhedsoverblik