Det vi har sammen

Guleroddens fingeraftryk

Foto: TV ØST

Er en lammefjordsgulerod rent faktisk fra Lammefjorden? Det kan en ny forskning afgøre.

Selvom der står Lammefjordsgulerødder på posen, har du ingen garantier for, at det er det, du køber. Det har et forskerhold på Københavns Universitet nu gjort noget ved. Her har man udviklet en test, som kan sammenligne grøntsagerne med den jord, som producenten påstår, den er dyrket i.

- Vi har udviklet en metode, som er i stand til at måle, hvor planten kommer fra. Det kan man kalde plantens kemiske fingeraftryk. Det kan man blandt andet gøre i gulerødder - men også i Samsø-kartofler, siger Christian Holst Laursen, forsker i plantevidenskab, Københavns Universitet.

Det vækker glæde hos både forbrugere og avlere.

- Det er da dejligt, at forbrugeren får en garanti for, at det er gulerødder dyrket i Lammefjorden, siger John Nielsen, formand for Lammefjordens Grøntsagslaug.

Om fem år kan man forvente, at der et autencitetsstempel på poserne med grøntsager.

- Det er jo fantastisk, hvad teknologien kan i dag, siger Trine Dester, kunde ved en grønthandler i Gislinge.

02:13 Luk video

Tip os Har du et godt tip?