Guldsmed atter udsat for røveri

Guldsmed Jan Frost i Tølløse er nu for anden gang blevet udsat for rambuktyveri. Han har intet håb om, at tyverierne vil stoppe foreløbigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så skete det endnu en gang. Guldsmed Jan Frost fra Tølløse havde i nat igen besøg af tyveknægte.

Denne gang kørte tyvene ind igennem butikkens indgangsparti i en stjålen BMW. Dørkarm og rullegitter havde ikke en chance for at stå imod bilens hestekræfter.

- Jeg er ret træt af det efterhånden, men det holder nok ikke op, før jeg holder op, siger Jan Frost her til formiddag.

Jan Frost er kendt for at gribe til utraditionelle metoder, når det kommer til at beskytte sin butik.

I 2002 jagtede han en tyv væk med en stor pokal og i 2007 var det et kødben, der blev brugt. Forrige gang brugte guldsmeden en skovl til at jage tyvene væk, men denne gang gjorde han ikke selv noget for at forhindre røveriet.

Hans egen forklaring lyder: "Jeg nåede det ikke".

Guldsmeden oplyser, at i de 35 år, han har haft butikken, har den været udsat for tyveri henved 35 gange.


Nyhedsoverblik