Det vi har sammen

Guldfireren må nøjes med sølv i Luzern

Foto: TV ØST

Den danske Guldfirer med Næstved-roeren Morten Jørgensen fik en anden-plads i World Cuppen.

Den danske Guldfirer kunne ikke helt leve op til sit navn i forbindelse med World Cuppen i Luzern.


Guldfireren med Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgaard, Jacob Barsøe og Morten Jørgensen blev nummer to i finalen søndag formiddag, hvor den newzealandske letvægtsfirer var hurtigst.


Den danske kvartet lå nummer to hele vejen bag New Zealand, der førte fra start til slut. På de afsluttende 500 meter satte danskerne en fin slutspurt ind, men det var umuligt at nå den førende båd.


New Zealand var knapt to sekunder hurtigere end de danske europamestre. Newzealænderne slog også den danske besætning for tre uger siden ved World Cuppen på Eton Dorney i England.


Holland blev nummer tre - godt to et halvt sekund langsommere end Guldfireren.


/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App