Guldborgsund vil spare på snerydningen

Måske kan der spares to millioner kroner på denne vinters snerydningsbudget, håber politikerne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne i Guldborgsund Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har sat forvaltningen til at regne på, hvor meget der kan spares på snerydningsbudgettet. Det skriver folketidende.dk.
 
Budgettet er på knapt 11 millioner til en almindelig standard vinter, men måske kan der spares en til to millioner, håber politikerne.

- Vejvæsnet kom jo faktisk ikke på villavejene før til allersidst. Det viste sig jo, at folk klarede den fint alligevel ved at køre sneen fast. Derfor overvejer vi at droppe snerydningen på villavejene, og så vente med at rydde dér, når tøvejret sætter ind, og det er nemt at få skrabet til side, siger Arne Graae Jensen til folketidende.dk.
 
Derudover kan der måske spares ved at nedprioritere nogle veje.  


Nyhedsoverblik