Guldborgsund i krig med teleselskaber

Guldborgsund kommune hæver nu prisen for at leje jorden ud til telemasterne fra 11.000 til cirka 45.000 om året. Teleselaskberne er rasende - og det kan i sidste ende komme til at gå ud over mobil-kunderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis teleselskaberne og Guldborgsund Kommune ikke snart finder en løsning på striden om priserne for at være til stede i kommunen, kan konsekvensen blive dårligere mobildækning. Det skriver folketidende.dk.

Det får nu Dansk Industri til at råbe vagt i gevær. Ifølge dem vil det betyde, at det bliver sværere at tiltrække nye virksomheder til området. Det er nemlig ikke attraktivt at etablere sig i områder, hvor der ikke er en ordentlig mobil dækning.

 - Det er mit indtryk, at det er afgørende, at man har mobil dækning, der hvor man driver sin virksomhed, og der hvor man har sine medarbejdere. Uden mobil dækning er det meget svært at drive virksomhed i dag, siger Allan Holstener Schmidt, der er formand for DI Lolland-Falster.

Ifølge Jakob Willer, der er direktør i Telekommunikationsindustrien i Danmark, er valget om at hæve priserne i Guldborgsund Kommune derfor også noget, der i sidste ende rammer kommunen selv.

- Når kommunerne skruer prisen op, fortrænger de nogle investeringer, som de egentlig har brug for, siger Jakob Willer.

Kommunen selv ser ingen problemer med at hæve prisen for teleselskaberne, men mener at de nu blot ligger på linje med andre kommuner. 


Nyhedsoverblik