Guld-roer bliver politiker

Mads-Kruse Andersen, der for et halvt år siden vandt guld med den danske letvægtsfirer ved OL i Beijing stiller op for de Konservative i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Politik har ulmet i mig i mange år, men det har været i bero, mens jeg har brugt al den tid på idræt. Men det er klinget af nu, og det betyder, at jeg er blevet mere klar, siger Mads Kruse-Andersen til Dagbladet Ringsted.

Han er i første omgang valgt ind i bestyrelsen for De Konservative i Sorø. Han har nu to måneder til at finde ud af, om han vil stille op til kommunalvalget.

- Min mavefornemmelse siger mig, at det kan sagtens være, at jeg gør det, lyder det fra Mads Kruse-Andersen.

Mads Kruse-Andersen har masser af politiske ambitioner, og han vil ikke udelukke, at guldmedaljen en dag skal udskiftes med en borgmesterkæde eller et kontor på Christiansborg.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at politik kunne blive en karriere for mig. Også længere end i kommunalpolitik, siger han.

Mads Kruse-Andersen er 31 år og kommer fra Maribo. Han flyttede i september 2008 til Sorø med sin kone og deres et-årige søn.

/ritzau/


Nyhedsoverblik